Mere viden
DCE – Nationalt Center for Miljø, Aarhus Universitet
„Alternativer er velkomne‟
„I vores seneste rapport for København regner vi os frem til at en gennemsnitlig brændeovn i København har samfundsmæssige omkostninger fra helbredseffekter knyttet til luftforurening for omkring 7.200 kr. om året.‟
Citat: Steen Solvang Jensen, Seniorforsker, Aarhus Universitet, august 2024.
Se rapporten her (PDF):
Kortlægning af luftforurening og dens helbredseffekter i Københavns Kommune – maj 2024
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Brændefyring
„Brændeovne udleder på en fyringssæson næsten dobbelt så meget sundhedsskadelig partikelforurening, som den samlede vejtrafik (inklusiv vej-, bremse- og dækslid) i København udleder på et helt år (Aarhus Universitet 2021).‟
Fra: Sundhed og luftforurening i København – Årsrapport 2021
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
Brændefyring forurener luften
„Fyring med brænde i husholdningerne er den største kilde til forurening med partikler og tjærestoffer fra vores boliger. Forureningen med partikler i et villakvarter med mange brændeovne kan i vinterperioden være lige så høj som på en trafikeret gade i det centrale København.‟
Læs artiklen her: Brændefyring – overblik
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Om luftforurening og sundhed
„Der er ingen nedre grænse for luftforureningens sundhedsskadelige virkninger. Selv under EU’s grænseværdier og WHO’s retningslinjer er luftforurening sundhedsskadelig.‟
„På trods af Københavns relativt lave niveauer af luftforurening til sammenligning med andre storbyer har luftforurening fortsat en stor betydning for vores sundhed.‟
Læs mere her: Om luftforurening og sundhed
Ugeskrift for læger
WHO sænker grænseværdier for forurenende luftpartikler med op til 75 procent
„WHO’s nye retningslinjer for luftkvalitet spås af to danske professorer at kunne vende den udvikling, hvor stadig flere danskere dør som følge af luftforurening. De markante reduceringer er et wakeupcall, der baserer sig på evidens for, at selv helt lave koncentrationer gør os mere syge end hidtil antaget.‟
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Sundhedskonsekvenser ved eksponering for luftforurening
Moderat til høj evidens (etablerede sammenhænge)
Risiko for akut og kronisk sygdom
- Astma
- Forhøjet blodtryk under graviditet
- Hjerteanfald
- Hjertestop
- KOL
- Lungebetændelse
- Lungekræft
- Nedsat lungefunktion hos voksne
- Slagtilfælde (hjerneblødning, blodprop i hjernen)
- Svangerskabsforgiftning
- Type 2-diabetes
- Lav fødselsvægt
- Lungebetændelse (børn)
- Nedsat lungefunktion (børn)
- Øget sygelighed pga. luftvejssygdomme (børn)
- Astma og astmarelaterede symptomer (børn)
Risiko for død
- Samlet øget dødelighed
- Øget dødelighed pga. hjertekarsygdomme
- Øget dødelighed pga. luftvejssygdomme
- Øget dødelighed pga. lungekræft
- Øget dødelighed pga. type 2-diabetes
- Øget spædbarnsdødelighed
Fra: Sundhed og luftforurening i København, Årsrapport 2023
Udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Marts 2024
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Årsrapporter og ekspertgruppens anbefalinger
Fra 2019 til 2023 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdet årlige rapporter, som giver en status på helbredseffekterne af luftforureningen i København og bearbejder aktuelle emner indenfor sundhed og luftforurening.
I samme periode har forvaltningen drevet en ekspertgruppe, som har understøttet arbejdet med at skabe øget viden om de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København. Ekspertgruppen har afgivet en årlig udtalelse om sundhed og luftforurening i København.
Rapporter og anbefalinger
Årsrapport om luftforurening 2023
Ekspertgruppens årlige udtalelse 2023
Årsrapport om luftforurening 2022
Ekspertgruppens årlige udtalelse 2022
Sundhed og luftforurening – årsrapport 2021
Ekspertgruppens anbefalinger 2021
Sundhed og luftforurening – årsrapport 2020
Ekspertgruppens anbefalinger 2020
Sundhed og luftforurening – årsrapport 2019
Ekspertgruppens anbefalinger 2019
Helbredseffekter af black carbon i Københavns Kommune, DCE 2021
Ekspertgruppen
- Professor og direktør Morten Grønbæk (forperson), Center for Sundt Liv og Trivsel, direktør Syddansk Universitet, fhv. direktør for Statens Institut for Folkesundhed.
- Professor Annette Kjær Ersbøll, Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed.
- Seniorforsker Thomas Ellermann, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab – Atmosfærisk modellering.
- Professor Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed – Miljø, Arbejde og Sundhed.
- Seniorforsker Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab – Atmosfærisk modellering.
- Professor Ole Hertel, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab – Atmosfærisk modellering (indtil 2020).
- Professor Ole Raaschou-Nielsen, Kræftens Bekæmpelse, Center for Kræftforskning.
- Professor Ulla Vogel, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Professor Zorana Jovanovic Andersen, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
- Lektor Marie Pedersen, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
- Professor Steffen Loft, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab.
- Lektor Teis Nørgaard Mikkelsen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi.
- Professor Geo Clausen, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi.
- Sekretariatsleder Kåre Press-Kristensen, Rådet for Godt Indeklima.